Én stor illusion

Filmbyen Babelsberg er Tysklands historiske filmhjerte. Efter murens fald er området blevet åbent for offentligheden - og man kan sagtens få det meste af en dag til at gå herinde.

POTSDAM. Der hænger en luft af historie over filmbyen Babelsberg. Her var Marlene Dietrich femme fatale i rollen som Lola i "Der blaue Engel". Her fløj svævende fartøjer mellem de kæmpe højhusene og innovative effekter i Fritz Langs science fiction-klassiker "Metropolis". Og her blev Wilhelm Hauffs orientalske eventyr "Der kleine Muck" filmatiseret i kulisser, der står den dag endnu.
Babelsberg er verdens ældste filmby og trods turbulente tider stadig Tysklands største filmstudier. I 1912 fandt de første filmoptagelser sted i denne store illusions-verden i udkanten af Potsdam - det var i øvrigt stumfilmen "Der Totentanz" af den danske filminstruktør Urban Gad og hans (senere) hustru Asta Nielsen, "die Asta" som mange tyskere stadig kender hende.

I DDR-tiden holdt det statsejede østtyske filmselskab DEFA (Deutsche Film AG) til i Babelsberg. Det var dengang lukket land omgivet af høje mure. Efter at Berlin-muren faldt er det 420.000 kvadratmeter store område blevet omdannet til Medienstadt Babelsberg. Her ligger både en filmhøjskole, Rundfunk Berlin-Brandenburg (RBB), de gamle UFA-filmstudier, et radiomuseum og et arkiv med alle de tyske radioudsendelser, der er blevet lagret for eftertiden.
En del af området, Filmpark Babelsberg, blev åbnet for offentligheden, efter at området blev overtaget af den franske koncert Vivendi Universal. For tre år siden kom den gamle filmby atter på
tyske hænder, da Filmbetriebe Berlin-Brandeburg GmbH købte stedet.

Professionelle stuntmen
I filmparken kan man mod entré gæste attraktioner, der for en børnefamilie rækker til at fylde det meste af dagen. Her er stuntshow i et kunstigt skabt kraterlandskab med professionelle stuntmen og -kvinder, der hopper ud fra ti meters højde, flyver på motorcykler gennem luften eller går gennem ild. Her kan man komme med ned i en russisk ubåd, der er en langt større oplevelse end kulisserne til Wolfgang Petersens "Das Boot" i Bavaria i München. Og her viser teknikere fra RBB, hvordan tv laves i praksis.

Gute Zeiten - Schlechte Zeiten
Man kan komme med på en tur gennem kulissebyen til tv-serien "Gute Zeiten - Schlechte Zeiten", blot man lover ikke at røre ved noget som helst undervejs. Der filmes næsten uafbrudt til serien, og ingen tv-seer må kunne afsløre, at der er i en skraldespand er puttet et stykke ispapir, som ikke var der i den forrige scene.
For små og nostalgiske voksne udstilles den østtyske Sandmännchen i alskens udgaver, og i det skæve Caligari-hus (opkaldt efter Dr. Caligari i filmen fra 1920) er et sandt skatkammer af rekvisitter og figurer fra klassikere. Og har man lyst til at udfordre sig selv kan man tage med på hæsblæsende bilture ned ad vilde skrænter i den firedimensionelle actionkino i "Metropolis".
Efter sådan en omgang vil de voksne måske foretrække et par stille timer i Potsdams interessante filmmuseum.

Fra preussisk militarisme til kapitalisme
I dag er det velfriserede slipsemænd i mediekoncernen Bertelsmann, der ejer rettighederne til Universum-Film AG - eller UFA som de traditionsrige tyske filmselskab også hedder.

De færreste skænker det nok en tanke, at UFA er vokset ud af preussisk militarisme. Det var den øverste tyske hærledelse, der i januar 1917 - mens Første Verdenskrig rasede - grundlagde BUFA (Bild- und Filmamt). Filmselskabet var et led i den psykologiske krigsførelse og blev brugt til produktion af propaganda både ved fronten og på hjemmefronten. Generalstabschef Erich Ludendorff, der i praksis var leder af den tyske hær, fik i december 1917 private firmaer med i oprettelsen af UFA.

Målet var at skabe en stor filmkoncern, der havde staten ved roret, og som skulle tjene nationale interesser - og det med direktør Emil Georg von Stauß fra Deutsche Bank som bestyrelsesformand. Kapital og kejserrige gik hånd i hånd - til at begynde med. For efter Første Verdenskrig fik Deutsche Bank gennemtrumfet sine kommercielle interesser, og i stumfilmsperioden frem til 1930 producerede UFA store kassesucceser som Fritz Langs Dr. Mabuse (1922), Faust (1926) og Sumurum (1920) af Ernst Lubitsch - der senere slog igennem i USA som ekspert i den elegante, erotiske komedie. Også Josef von Sternbergs "Der blaue Engel" voksede i 1930 ud af selskabets blomstringstid.

I 1933 var UFA gefundenes Fressen for nazisterne. Den statslige organisation og den tysk-nationale ånd, selskabet var vokset ud af, passede perfekt til Det tredje Riges propaganda. En af de mest monumentale propagandafilm tog dog to år at producere - "Kolberg" hed den og blev vist kort tid, før Den røde Hær indtog Kolberg i Pommern.
I april 1945 kom UFAs filmstudier i Babelsberg under Sovjetunionens kontrol, al materiel blev beslaglagt, og herefter skulle alle produktioner igennem censur. I maj 1946 blev Babelsberg-studierne overtaget af det nyoprettede DEFA, Deutsche Film AG, der senere blev DDRs statslige filmselskab.

Herefter var UFAs rolle i Babelsberg udspillet i alle de år, DDR eksisterede. I midten af 1950erne blev resterne af UFA reprivatiseret og fortsatte produktionen i Tempelhof i Vestberlin. I 1964 købte Bertelsmann selskabet. Forbundsrepublikken overtog dog rettighederne til de gamle film, for at arvesølvet ikke skulle blive solgt til højestbydende. Da fjernsynet i 1960erne vandt frem, blev UFA i højere grad et selskab til produktion af tv-udsendelser og serier.

I 1991 blev UFA endnu engang relanceret, som det hedder i forretningssproget. Det rette navn er nu UFA Film & TV Produktion, og selskabet har udviklet sig til at være Tysklands største producent af soaps, serier og sitcoms. Siden år 2000 har UFA været en del af RTL Group, som ejes af Bertelsmann.




Den standhaftige Sandmann

"Sandmann, lieber Sandmann..." havde den modstandsdygtighed over for kapitalismen, som resten af DDR ikke havde. I 1950erne opfandt både Vest- og Østtyskland deres Ole Lukøje, der skulle sende de tyske børn i seng på hver sin side af jerntæppet.

Efter den tyske genforening var to Sandmännchen for meget, og i modsætning til så meget andet blev det DDR-udgaven, der løb af med sejren. Måske fordi den østtyske Sandmännchen ved sin fødsel i 1959 blev udstyret med den daværende statssekretær Walter Ulbrichts charmerende fipskæg.
Efter genforeningen er vest-udgaven kommet på museum, og det er øst-udgaven, der optræder på de kortfilm, der stadig produceres i Filmpark Babelsberg i udkanten af Potsdam. Det er egentlig ikke hans fødested, selv om Tysklands ældste filmby endte med at ligge i "Hoheitsgebiet der DDR", som det blev kaldt i transitvisaene i gamle dage.

Sandmännchen kastede den første søvn i øjnene på børnene fra Østberlins gamle tv-studie i Mahlsdorf. Det skete den 22. november 1959 en uge før, den vesttyske Sandmännchen for første gang blev udsendt på Sender Freies Berlin i vest. I DDR fik man travlt med at blive de første, efter man havde hørt, at vestfjernsynet pønsede på en tv-udgave af det, der oprindelig var en radioudsendelse i Østberlin.
I godt 30 år kørte de to Sandmännchen parallelt, og den østtyske havde så stor en succes, at den også blev set vest for jerntæppet. Dog blev den også et led i arbejder- og bonderepublikkens spionage over for de små børn. Hvis pædagogerne i en DDR-børnehave så et barn tegne vestudgaven, så blev forældrene kaldt ind til en kammeratlig samtale - hvis de da slap med det. For så vidste, de nidkære øst-embedsmænd, at republikkens sikkerhed var truet: Der blev set vest-fjernsyn derhjemme.

Nu er østudgaven blevet hele Tysklands fælleseje, men dog med en lille interessant ændring. "Dem Abendgruß vom Fernsehfunk lauscht jeden Abend alt und jung", er skåret ud af flere udgaver - da det jo ikke længere er DDRs Fernsehfunk, der sender den.
Ole Lukøje med fipskægget har oplevet lidt af hvert. Da kosmonauten Sigmund Jähn i 1978 var den første tysker, der blev skudt ud i verdensrummet, havde han DDR-symbolet med i rumskibet: Den rigtige "Ost-Sandmann". Og i tv-afsnittene besøgte Sandmännchen også Nationale Volksarmée, DDR-grænsetropperne ved Oder-Neiße, og han rejste til fjerne lande (mest de socialistiske) i sine futuristiske køretøjer - der stod som stærke kontraster til den Trabant, DDR-borgeren enten havde eller ikke havde.

I 2006 solgte Rundfunk Berlin-Brandenburg 78 afsnit til den arabiske tv-kanal Al-Jazeera, der dog pludselig stoppede med at sende afsnittene efter, at den tyskfødte pave Benedikt blev citeret for islamkritiske ytringer.
I Filmpark Babelsberg kan man se en udstilling med de mange udgaver, der er lavet af Sandmännchen - med hans biler, flyvemaskiner, raketter, u-både, helikoptere og hestetrukne vogne i de oprindelige kulisser med snedækkede julelandskaber eller små fantasilandsbyer.

Filmpark Babelsberg - åben til 31. oktober fra klokken 10 til 18 alle ugens dage.